Der er solskin fra en skyfri himmel og masser af gå-på-mod, da Nurtane tager imod Polyvios i sit hjem i den gamle del af Famagusta by.

De skal lave Molohia – en ret, som gennem tiden har samlet tyrkisk-cyprioterne over søndagsfrokosten i generationer. Det er Mr. Hüseyin, som har præsenteret retten for Nurtane og Polyvos med fortællingen om, at Molohia nærmest anses som en nationalret for tyrkisk-cyprioterne i Famagustaregionen. Tidligere var retten en fornem spise, der blandt andet blev serveret til bryllupper, men tiderne er skiftet og rettens betydning er langsomt blevet udvisket, i takt med at madkulturen er blevet udfordret af ungdommens tilgang til køkken-arbejdet og den større tilgængelighed af take-away.

En sund og nærende grøntsag

Molohia er egentlig en grøntsag, som høstes, tørres og bruges i gryderetter. Den er rig på især jern og fibre, men kræver nøje afstemt tilberedning, hvis den ikke skal fremstå slimet og udelikat. Det er derfor med god grund, af Nurtane og Polyvios er en smule famlende med mængden af salt og citron og ikke mindst rækkefølgen af ingrediensernes blanding i retten. ”Tror du det er nok?” spørger Polyvios.

Få adgang til resten af indlægget: Inspirations-universet er kun for Turistrejsers gæster. Log ind eller se, hvordan du selv bliver gæst, lige her.