Grønne farver fra den helt spæde lysegrønne til den mørkere smaragdgrønne dækker bjergskråningen og dyster imod storblomstrende bourgonvillabuske, vilde orkideer og tulipaner i de klareste røde farver om øjets gunst.

Foråret på Nordcypern byder på underskønne naturoplevelser, der kan sende en vintertræt danskers humør på himmelflugt. Temperaturerne er behagelige, aktivitetsmulighederne mange, og omgivelserne er endnu ikke sat på højsæsonsblus. Læg dansk kulde bag dig, og tag med Turistrejser til Nordcypern i foråret – her venter dig en overdådighed af farver og behagelige solstråler.

Naturen er smukkest om foråret

Vinterens køligere temperaturer afløses af varme, og antallet af solskinstimer forøges. Det giver energi til planter og blomster, som for alvor kommer til live. Duften af blomstrende citrusblomster fylder luften og citronerne stråler lysegule og modne. Foråret på Nordcypern er farverigt – naturen virker veloplagt og livskraftig og gør vandreturene i landskabet og køreturene i bjergene til noget ganske særligt.

Ud over 17 endemiske arter – blomster og planter, som kun findes på Nordcypern – byder den nordcypriotiske natur også på næsten 30 forskellige orkidearter, som blomstrer i perioden fra midt februar til start maj. Nogle af orkideblomsterne er nemme at spotte på en gåtur i bjergene, mens andre arter kræver et mere trænet øje at opdage.

Få adgang til resten af indlægget: Inspirations-universet er kun for Turistrejsers gæster. Log ind eller se, hvordan du selv bliver gæst, lige her.