Det finkornede, lune sand omslutter fodsålen, kravler ind mellem tæerne og sender ferievibrationer op gennem resten af kroppen. Omkring dig er gyldent sand, så langt øjet rækker, og et hav, der changerer i turkis- og safirblå nuancer. Det lyder næsten som fjerne, tropiske destinationer.

Famagustaregionen er Cyperns svar på eksotiske paradisstrande med bugter og kyststrækninger, der har de fineste sandbredder i hele Middelhavet.

Famagusta gemmer på mere end krystalklart badevand. Her er kan du komme tæt på fortidens historier og myter – fra oldtiden til i dag. Rejser du med Turistrejser, har du rig mulighed for at opleve både Cyperns kulturhistorie og de paradisiske badestrande.

Middelhavets vildeste strandoplevelser

Det er ikke uden grund, at mange luksusresorts er opført langs Famagustas kyster. Sandbunden langs de kridhvide strande er lav, hvilket gør det til oplagte familieferiemål. Her kan børnene lege i vandkanten, og solbadende mennesker gennemvarmes af solens stråler i betagende omgivelser. Er man ikke indlogeret på et af hotellerne med strandadgang, kan man købe sig adgang til strandende med et dagspas til et hotel eller gæste en af områdets beach clubs. Området har også offentlige strande og uspolerede bugter, hvor du man kan få sig et lille stykke paradisstrand helt for sig selv.

Få adgang til resten af indlægget: Inspirations-universet er kun for Turistrejsers gæster. Log ind eller se, hvordan du selv bliver gæst, lige her.