Det Blå Hus

Kyrenia by er næsten som et museum i sig selv med den sceniske kulisse, som havnen og slottet udgør.

Her kan du nyde idyllen og den afslappede stemning, mens du fornemmer, hvordan fragtskibe engang læssede dagens last af på havnen, og beværtningerne sørgede for kolde drikke i varmen.

Området omkring Kyrenia byder på mange lignende ”museumsoplevelser”. Ruiner, der vidner om livet for mange hundrede år siden, og huse, som gemmer på gruopvækkende historier. Der er nok at vælge imellem, hvis du vil krydre din ferie med andet end den lokale humus.

Skibsvragsmuseet

Nær havnen i Kyrenia finder du et af de bedst bevarede middelalderslotte langs middelhavskysterne. En tur inden for murene byder på fortællinger fra tidligere tiders søkrige og Det Osmanniske Riges storhedstid.

Det er hér, at du finder skibsvragsmuseet, som udover et vaskeægte skibsvrag også gemmer på de oprindelige redskaber, som besætningen brugte på skibet. Vraget er mere end 2000 år gammelt og et af verdens ældste forliste skibsvrag.

Det er ikke at sammenligne med de store vikingeskibe, vi kender fra vores egne skibsmuseer, men imponerende på trods. Vraget er velrestaureret, og beretningerne om skibets besætning og skibets last er spændende at dykke ned i.

Få adgang til resten af indlægget: Inspirations-universet er kun for Turistrejsers gæster. Log ind eller se, hvordan du selv bliver gæst, lige her.