Nicosia

Verdens eneste tilbageværende hovedstad, der er delt to. At krydse grænsen mellem græsk og tyrkisk side er en unik oplevelse, som ikke findes lig andre steder. Nicosia er kulturhistorie, storbystemning, gadeliv og et væld af forskellige stemningsindtryk.

Byen er placeret midt på Nordcypern og er nem at komme til fra både Kyrenia og Famagusta, hvis du har egen bil.

Eller tag med Turistrejser til hovedstaden, hvor den labyrintiske bys mange attraktioner kan opleves i følgeskab med dansk guide. Der er masser af historiefortælling, prangende arkitektur og atmosfære gemt i de gamle mure og kroede gader.

Dyk ned i historien i Nicosia

Vil man dykke nærmere ned i den Cypriotiske historie og forfølge historiske skildringer af landets forskellige styresystemer og religiøse epoker, er Nicosia stedet. Her er kirker, monumenter og bygninger, der vidner om tidligere magthaveres indflydelse og lederskab. Selimiye-moskéen er blandt disse og er den største bygning i Nicosia. Moskeen var oprindeligt opført som katedral i gotisk stil, men blev omdannet til moske i 1500-tallet, da osmannerne invaderede øen for mange hundrede år siden.

Büyük Hamam, den gamle tyrkiske badeanstalt fra det 14. århundrede, er også et besøg værd. Trænger man til afslapning – og et bad – kan man opleve et ægte tyrkisk bad i enestående, historiske omgivelser.

Få adgang til resten af indlægget: Inspirations-universet er kun for Turistrejsers gæster. Log ind eller se, hvordan du selv bliver gæst, lige her.