Hvad er mere hyggeligt end at bringe lokale souvenirs med hjem til familie og venner – eller til kaminhylden til minde om ferien på Nordcypern. ‘I love Cyprus’-t-shirts, køleskabsmagneter og andre klassiske souvenirs finder du ikke meget af på det nordlige Cypern – til gengæld kan du finde unikke gaver hos de nordcypriotiske forretninger og basarer.

‘Evil Eye’- det onde øje

Den runde amulet i blåt glas med et øje i midten finder du overalt på Nordcypern – hængende i bakspejlet i taxis, i kvinders smykker, på huse, på tøj osv. Amuletten gives for beskyttelse og sikkerhed imod ‘det onde øje’ – det hadefulde, onde blik, som et menneske kan give et andet. Ifølge overtro kan sådan et blik bringe både uheld, sygdom og død, og amuletten kan eftersigende aflede den ånde kraft fra et sådan blik.

Dekorativ silketråd

Silkeproduktion har en lang tradition på Nordcypern og tidligere avlede man silkeorme i stor stil for at gøre brug af den fine silke. I dag er silkeproduktionen noget mindre, men eksisterer stadig og bruges eksempelvis til sengetøj. Du kan også finde små broderier eller indrammede dekorationer, lavet med silketråd af den fineste slags.

Spiselige gaver

Chokoladeindustrien har længe forsøgt at overbevise forbrugerne om, at spiselige gaver er gode gaver, så hvorfor ikke hjembringe lokale lækkerier til dem derhjemme.

Få adgang til resten af indlægget: Inspirations-universet er kun for Turistrejsers gæster. Log ind eller se, hvordan du selv bliver gæst, lige her.