Strandene i Famagusta og Kyrenia skulle gerne leve op til selv de største strandentusiasters ønsker, men har man alligevel brug for flere og andre strandoplevelse, er en tur op langs Karpaz-regionens kyster værd at køre efter.

Cyperns nordlige spids består af mange små landsbyer og af et stort naturområde længst østpå, hvorfra den største mangfoldighed af strande er til rådighed.

Er du på jagt efter total ro og fred, kan du finde det i en af de mange små bugter på Karpaz-halvøen, og har du lyst til din helt egen private strand, kan du gå på opdagelse i en af de små laguner. Tag en afstikker ned ad en af de små grusveje fra hovedvejen, og du vil opleve fuldstændig afsondrethed, fred og idyl. Vandet vil være helt krystalklart, og det er en ganske eventyrlig oplevelse at have et lille stykke strand helt for sig selv.

Karpaz har naturligvis også et udbud af beach clubs, der er fordelt i de små landsbyer ud til kysten. Karpaz Gate Mariana Beach Club ligger ved den nybyggede havn halvvejs ude på halvøen. Strandklubben kan nås fra Marinaen, og kommer man ikke for den 200 meter lange, hvide sandstrand, så kommer man måske for den 33 meter lange infinitypool.

Få adgang til resten af indlægget: Inspirations-universet er kun for Turistrejsers gæster. Log ind eller se, hvordan du selv bliver gæst, lige her.