Silkeblødt sand og dejlig daseferie er blot noget af det, som Famagusta-området byder på. Måske tænker du ikke på, at sandstranden har sin udformning på grund af jordskælv og oversvømmelser for flere tusind år siden, når du ligger og slænger dig på dit badehåndklæde og nyder solens varme.

Men rent faktisk har Cypern set anderledes ud, end det gør i dag – og det vil du opdage, hvis du besøger Salamis-ruinerne. Du kan også tage på slotsbesøg eller kirkebesøg i St. Barnabas.

Kantara Slot

Med udsigt over Middelhavet og hele den nordøstlige del af Nordcypern, ligger Kantara-slottet. Der er en smule usikkerhed om, præcist hvilket årstal slottet egentlig er opført, men det er nævnt i tekster, der stammer fra Richard Løvehjertes tid på Cypern i 1191. Slottet har været involveret i en del slag og krige siden, hvilket både slottets mure og særlige atmosfære vidner om.

De antikke by-ruiner

Famagustaområdet er spækket med ruiner efter fordums tids byer. Mere end 1000 år gamle levn af bytorve, cisterner, havne og kirker afridser historierne om datidens liv. Storslåede søjler fortæller om arkitektonisk dygtighed, og romanske bade beretter om fortidens baderutiner. Oplev blandt andet:

Aphendrika. Beliggende på Karpaz-halvøen på den nordlige kyst og menes at være blandt en af Cyperns seks største byer i det 3. århundrede.

Få adgang til resten af indlægget: Inspirations-universet er kun for Turistrejsers gæster. Log ind eller se, hvordan du selv bliver gæst, lige her.